Børnebondegården Dortheasminde

Historien om Børnebondegården

Velkommen til Børnebondegården, hvor børn kan opleve dyr, natur og livet på landet. Her er der mulighed for pædagogiske aktiviteter og gode oplevelser, hvor børnene kan lære om dyreliv, bæredygtighed og naturen på en sjov og naturlig måde.

Dyrene må ikke fodres.
Hunde må ikke medtages.

En hyggelig dag for hele familien

Ideen om Børnebondegården kommer fra Holland, hvor der eksisterer mange børnebondegårde både på landet og i byerne. Konceptet bygger på ideen om, at kontakt med dyr er vigtig for en god udvikling af børn.

Tilbage i december 2010 blev foreningen “Børnebondegården Dortheasminde” stiftet.

Foreningen lejede et område på ejendommen Dortheasminde hvor der på det tidspunkt blev drevet et konventionelt produktionslandbrug med over 230 kreaturer, hvoraf 120 var malkekøer.

Forening søgte midler og etablerede området med stisystemer og flere besøgsfolde. Samt toilet, køkkenfaciliteter og et mødelokale i en af de gamle længer. Der blev også bygget et etplanshus på den anden side af vejen, hvor den ene ende er indrettet som lejlighed. Den anden del ønskes udlejet til en institution. Børnebondegården åbnede for besøgende september 2012.

I august 2019 valgte ejeren af ejendommen at lukke husdyrproduktionen ned og sætte gården til salg.

Det lykkedes foreningen at købe hele gården, cirka 18 ha jord samt en mindre fredskov. Vi overtog gården i foråret 2020. Det meste af jorden er i dag forpagtet ud. Gylletanken, maskinhus, lejlighed og stuehuse er ligeledes udlejet.

Foreningen modtager ingen form for driftstilskud. Alt foreningens arbejde er ulønnet.

En af de økonomiske grundpillerne i foreningen er medlemskaber. De sidste par år har foreningen haft over 1200 medlemmer og over 30.000 besøgende.

Kom helt tæt på gårdens dyr

Grøn profil

  • Vores indendørs faciliteter på Serridslevvej 41 opvarmes af varmepumper.
  • Huset på Serridslevvej 42 er et energivenligt hus, der opvarmes med jordvarme.
  • Der er installeret lavtskyllende toiletter. Vandhaner med sensor der nedsætter vandforbruget med op til 70 procent.
  • Der er affald sortering på gården
  • Der anvendes oftest genbrugs materialer, ved om og opbygningen af gården.
  • Vores skov er udlagt som fredskov.
  • Tæt på gården er der plantet godt 1500 træer og buske. Et område der skal bidrage til bevaring af Hasselmusen og Birkemusen der begge er truede arter i Danmark.
  • En del af vores jord ligge uberørt hen som vild natur.
  • Vi har en aftale med et supermarked, hvor vi hver fredag henter frugt, grønt og brød til vores dyr som ellers vil blive sendt til destruktion.
  • Vi modtager hvert år de grantræer der har prydet gader og stræder i Horsens hele december måned. Træerne bruges som foder til vores dyr, især gederne er glade for dem. Herefter laves træerne om til flis som en lokal mand bruger til opvarmning af hans bolig.

Børnebondegårdens bestyrelse

  • Annette Hansen, Formand
  • Bente Winther Hansen, Kasserer
  • Lars W. Hansen
  • Dennis Ulrich
  • Karina Aaman Byrådet Horsens Kommune
  • Susanne Olesen Suppleant
    Jens T. Nielsen Suppleant

Et fristed for børn og dyrevenner

Besøg heste, geder og minigrise

Har du spørgsmål inden dit bondegårdsbesøg her i Østjylland?

Har du sprøgsmål om vores dyr, faciliteter og aktiviteter her på gården eller ønsker du dig et medlemskab? Du er altid meget velkommen til kontakte os på telefon 40 76 92 88 eller skriv en mail til os på boernebondegaarden@gmail.com. Vi ser frem til at høre fra dig omkring et bondegårdsbesøg hos os i Horsens, nær Vejle, Silkeborg og Århus.

Henvendelser besvares inden for to hverdage.

+45 40 76 92 88 Send mail