Dyrene på Børnebondegården

Vi bestræber os på at give alle vores dyr de bedste betingelser for at de trives i deres “job” som besøgsdyr.

Dyrene på Børnebondegården

De fleste af dyrene på gården er født på gården og mange af dem får lov til at leve hele deres liv på gården. Dette giver de besøgende mulighed for at følge dyrene fra de bliver født, til de bliver voksne og selv får afkom.

Vi bestræber os på at give alle vores dyr de bedste betingelser for at de trives i deres “job” som besøgsdyr. Det er også en af grundene til at gården altid er lukket for besøgenden fredag og lørdag, det er dyrenes weekend.

En del af vores dyr er af Gammel Dansk Landrace; gris, får, geder, gæs, høns, kaniner og duer. Da vi ønsker at bidrager til bevaringen af de Gammel Danske Landrace og dermed med også bevaringen af denne levende danske kulturarv.

Æsler

Vores to æsler er to hopper ( piger) de hedder Alma og Molly og er begge født i 2017, i daglig tale kaldes de “Knold og Tot”.
Æslet er et ørken/bjergdyr, de er derfor vanvittigt nøjsomme.Græs er kun velegnet til æsler i mindre omfang.

Æsler er sociale dyr, som trives bedst med mindst et andet æsel. Æsler, der har det godt, er livlige, intelligente og legesyge dyr.

Æsler har på mange måder en markant anderledes adfærd end heste. F.eks. flygter et æsel ikke nødvendigvis over hals og hoved i farlige situationer. Det stopper op og vurderer situationen, og når det føler sig trygt, fortsætter det.

Denne adfærd har givet æslet et ufortjent ry for stædighed. Æslet er ikke stædigt, men har en meget stærk selvopholdelsesdrift, som bl.a. gør, at det er meget forsigtigt med hvor, det sætter sine ben – en ganske fornuftig forholdsregel for et bjergdyr. For eksempel kan en vandpyt udgøre en livstruende situation, set med æslets øjne, de kan ikke vurdere vandets dybde og æslet vil derfor forsøge at komme uden om.

Islandsk hest

Vores islandske hest hedder Asper han er en vallak ( en kastreret hingst). Født d. 27.11-2001.

Den islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden.

Naturen, som hestene har levet i gennem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament de er mellem 135 – 146 cm i højden.

Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.

Asper er pensioneret ridehest og nyder sit otium hos os.

Geder

Alle vores geder er Danske Landracegeder.

Vores geder bor forskellige steder på gården. Bukkene bor det meste af tiden på foldene helt ude ved vejen. Dog bor Erik og Volbeat lige ved indgangen, da de elsker at sige god dag til alle der besøger gården.
Mødre og kid står det meste af året på foldene hvor besøgen kan besøge dem.
I vinter perioden står kid og mødre inde i stalden. Hvor besøgen kan besøg kiddene , mødre står med bukke så der igen til foråret kommer små kid.

Lige siden den tidlige bondestenalder for ca. 6.000 år siden har Den Danske Landraceged været værdsat for sin mælk, sit kød, horn og skind. Og for sit venlige og meget sociale temperament.
Den Danske Landraceged trives rigtig godt i vores tempererede klima.

Det er en robust og sund malkeged. Den har lette læmninger, stærke kid og gode moderegenskaber.
Geden vejer 50-60 kg, og bukken vejer 70-90 kg, når dyrene er udvoksede i 4 års alderen.

Der findes syv farvevarianter: sort vildfarvet, vildfarvet, hvid, broget, harzfarvet, sort og blå.
I 1980-erne var Den Danske Landraceged næstet forsvundet. Kun takket være en gruppe avleres idealistiske arbejde, lykkes det at opspore og redde et antal typiske geder, som dannede stammen for mange af de dyr vi har i dag. Desværre er landracegeden stadig stærkt truet, og er på den internationale liste over truede danske husdyrracer.

Langt de fleste private avlere har kun enkelte dyr som hobby. Men landracegeden har også sin berettigelse i kommercielle malkebesætninger, hvor de har en meget anerkendt osteproduktion. Racen giver 1/2-3 l om dagen.

Får

Alle vores får er Hvidhovedet Marskfår.

På gården bor Bamse og Lamse de er de ældste får vi har. Derud over har vi Jane og Ina som vi forventer får lam i foråret 2023, da de i efteråret 2022 har besøg af en vædder.

Dirk og Daisy er lam fra foråret 2022, de vil rigtig gerne snakke med vores besøgende.

Oprindeligt var de danske får korthalede ligesom fårene i det øvrige Norden. Allerede i 1600-tallet fik den danske fårebestand dog tilført fremmed blod af den langhalede, europæiske type.

Fårene i Sønderjyllands marskegne stammer fra Nordsøens kystområder, hvor racen er udviklet fra frisiske landracefår. De frisiske Øer er flade, for- blæste øer, der ligger i Vadehavet ud for Holland og tyskland. det Hvidhovedet Marskfår er altså en race, der er tilpasset livet i Nordsøens barske kyst- områder. racen betragtes som en oprindelig dansk husdyrrace.

Hvidhovedet Marskfår er et stort får med hvidt hoved og hvid uld. Fåret har uld på både hoved og ben samt et tykt uldlag på bugen. Fåret vejer mellem 75 og 85 kg, mens vædderen vejer 85-110 kg. I gennemsnit er fårene 75 cm høje, og vædderne er omkring 80 cm høje.
Hvidhovedet Marskfår er primært en kødrace.

Fåret har en kraftig beuldning ned ad benene, un- der bugen og i hovedet. Ulden, som er meget lang og grov, vokser hurtigt, og den er særdeles egnet til tæppeproduktion.

Kaniner

De fleste af vores kaniner er Dansk Landrace kanin.

Som alle andre husdyr nedstammer tamkaninen fra vildtlevende forfædre. De første tamkaniner er formodentlig kommet til Danmark sydfra med munkene i den tidlige middelalder. Kødet var en god spise – f.eks. i fastetiden. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes kaninerne især som liebhaveri og til jagt. Senere er kaniner både på landet og i byen blevet den jævne mands husdyr med henblik på selvforsyning.

Omkring starten af 1900-tallet fandtes der i Danmark en lille kanin. Denne såkaldte danske kanin sås i mange farver herunder som hvid albino, der vejede omkring 2 kg. Ved at krydse hvide Belgiske Kæmpekaniner ind på den danske kanin fremavledes en større albinokanin, der under navnet Hvid Landkanin blev en populær racekanin, der fik stor betydning for produktion af kød og skind både i egen husholdning og til salg. Det gjaldt i særlig grad under verdenskrigene.