Bondegårdsdyr – Dyrene på Børnebondegården

Vores to æsler er to hopper ( piger) de hedder Alma og Molly og er begge født i 2017, i daglig tale kaldes de “Knold og Tot”.
Æslet er et ørken/bjergdyr, de er derfor vanvittigt nøjsomme.Græs er kun velegnet til æsler i mindre omfang.

Æsler er sociale dyr, som trives bedst med mindst et andet æsel. Æsler, der har det godt, er livlige, intelligente og legesyge dyr.

Æsler har på mange måder en markant anderledes adfærd end heste. F.eks. flygter et æsel ikke nødvendigvis over hals og hoved i farlige situationer. Det stopper op og vurderer situationen, og når det føler sig trygt, fortsætter det.

Denne adfærd har givet æslet et ufortjent ry for stædighed. Æslet er ikke stædigt, men har en meget stærk selvopholdelsesdrift, som bl.a. gør, at det er meget forsigtigt med hvor, det sætter sine ben – en ganske fornuftig forholdsregel for et bjergdyr. For eksempel kan en vandpyt udgøre en livstruende situation, set med æslets øjne, de kan ikke vurdere vandets dybde og æslet vil derfor forsøge at komme uden om.

Alle vores geder er Danske Landracegeder.

Vores geder bor forskellige steder på gården. Bukkene bor det meste af tiden på foldene helt ude ved vejen. Dog bor Erik og Volbeat lige ved indgangen, da de elsker at sige god dag til alle der besøger gården.
Mødre og kid står det meste af året på foldene hvor besøgen kan besøge dem.
I vinter perioden står kid og mødre inde i stalden. Hvor besøgen kan besøg kiddene , mødre står med bukke så der igen til foråret kommer små kid.

Lige siden den tidlige bondestenalder for ca. 6.000 år siden har Den Danske Landraceged været værdsat for sin mælk, sit kød, horn og skind. Og for sit venlige og meget sociale temperament.
Den Danske Landraceged trives rigtig godt i vores tempererede klima.

Det er en robust og sund malkeged. Den har lette læmninger, stærke kid og gode moderegenskaber.
Geden vejer 50-60 kg, og bukken vejer 70-90 kg, når dyrene er udvoksede i 4 års alderen.

Der findes syv farvevarianter: sort vildfarvet, vildfarvet, hvid, broget, harzfarvet, sort og blå.
I 1980-erne var Den Danske Landraceged næstet forsvundet. Kun takket være en gruppe avleres idealistiske arbejde, lykkes det at opspore og redde et antal typiske geder, som dannede stammen for mange af de dyr vi har i dag. Desværre er landracegeden stadig stærkt truet, og er på den internationale liste over truede danske husdyrracer.

Langt de fleste private avlere har kun enkelte dyr som hobby. Men landracegeden har også sin berettigelse i kommercielle malkebesætninger, hvor de har en meget anerkendt osteproduktion. Racen giver 1/2-3 l om dagen.

Alle vores får er Hvidhovedet Marskfår.

På gården bor Bamse og Lamse de er de ældste får vi har. Derud over har vi Jane og Ina som vi forventer får lam i foråret 2023, da de i efteråret 2022 har besøg af en vædder.

Dirk og Daisy er lam fra foråret 2022, de vil rigtig gerne snakke med vores besøgende.

Oprindeligt var de danske får korthalede ligesom fårene i det øvrige Norden. Allerede i 1600-tallet fik den danske fårebestand dog tilført fremmed blod af den langhalede, europæiske type.

Fårene i Sønderjyllands marskegne stammer fra Nordsøens kystområder, hvor racen er udviklet fra frisiske landracefår. De frisiske Øer er flade, for- blæste øer, der ligger i Vadehavet ud for Holland og tyskland. det Hvidhovedet Marskfår er altså en race, der er tilpasset livet i Nordsøens barske kyst- områder. racen betragtes som en oprindelig dansk husdyrrace.

Hvidhovedet Marskfår er et stort får med hvidt hoved og hvid uld. Fåret har uld på både hoved og ben samt et tykt uldlag på bugen. Fåret vejer mellem 75 og 85 kg, mens vædderen vejer 85-110 kg. I gennemsnit er fårene 75 cm høje, og vædderne er omkring 80 cm høje.
Hvidhovedet Marskfår er primært en kødrace.

Fåret har en kraftig beuldning ned ad benene, un- der bugen og i hovedet. Ulden, som er meget lang og grov, vokser hurtigt, og den er særdeles egnet til tæppeproduktion.

De fleste af vores kaniner er Dansk Landrace kanin.

Som alle andre husdyr nedstammer tamkaninen fra vildtlevende forfædre. De første tamkaniner er formodentlig kommet til Danmark sydfra med munkene i den tidlige middelalder. Kødet var en god spise – f.eks. i fastetiden. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes kaninerne især som liebhaveri og til jagt. Senere er kaniner både på landet og i byen blevet den jævne mands husdyr med henblik på selvforsyning.

Omkring starten af 1900-tallet fandtes der i Danmark en lille kanin. Denne såkaldte danske kanin sås i mange farver herunder som hvid albino, der vejede omkring 2 kg. Ved at krydse hvide Belgiske Kæmpekaniner ind på den danske kanin fremavledes en større albinokanin, der under navnet Hvid Landkanin blev en populær racekanin, der fik stor betydning for produktion af kød og skind både i egen husholdning og til salg. Det gjaldt i særlig grad under verdenskrigene.

Kanin belgiske kæmpe.

Vi har nogle meget flotte kaniner af racen belgiske kæmpe.

Dette er en af de største racer af tamkaniner. De fleste af disse “kæmper” vejer omkring 6 kg, men eksemplarer, der vejer så meget som 10 kg er ikke usædvanligt.

En dejlig natur og bemærkelsesværdig intelligens gør disse kaniner til et fantastisk kæledyr. Faktisk siger mange mennesker, at belgiske kæmper fungerer mere som hunde end kaniner.

Den belgiske kæmpe er en af de største og ældste kaninracer, der findes. Der er faktisk beviser, der antyder, at racen stammer helt tilbage fra midten af 1500-tallet. Omkring midten af det 19. århundrede blev disse dyr, der deler aner med den belgiske hare, importeret til England. Imidlertid var det først meget senere – omkring 1910 – at folk begyndte at blive opmærksomme på den belgiske kæmpe.

Hannerne har et større og bredere hoved end hunnerne. Samtidig har hunner en mere synlig kæbe. Derudover har de lange og oprejste ører. Den  belgiske kæmpe er lang og meget kraftig, og bagbenene er brede og muskuløse.

Den belgiske kæmpes pels er tyk og skinnende og kommer i en lang række farver. Sort, hvid, sand, tawny, stålgrå og lysegrå.

Vores to minigrise hedder Jens J og Lennard de er født d. 03.04.20 de bor i stalden, de er begge kastreret.

En kastreret han gris hedder en Galt.

Jens J og Lennard er mest aktive om morgen og om aften. Hver formiddag bygger de en rede hvor de putter sammen. Når de sover ønsker de ikke besøg. Grise på stald kan bruge op til 20 timer i døgnet på sove og hvile sig.

Der findes minigrise i mange forskellige størrelser og farver. Fælles for alle minigrise er dog, at de skal være under 50 cm høje.

Deres vægt svinger meget, hvor de mindste ikke vejer mere end 25 kg, og de største kan komme op på over 75 kg. Vores to vejer mellem 65 og 75 kg.

Farven hos grisene kan være alt fra helt lys, til helt sorte.

Mini grise bliver som regel 8 – 15 år.

Minigrisene blev fremavlet i 1960’erne til brug i medicinal industrien. Man brugte grisene til forsøgsdyr, da deres krop på mange måder ligner menneskes krop. Konventionelle svin var dog for store , og ofte upraktiske at holde som forsøgsdyr. Derfor fremavlede man minigrisen.

Vi har de smukke kanariefugle i et stort bur inde i stalden.

Kanariefuglen findes på de Canariske Øer, Madeira og Azorerne. Kanariefuglen er en spurvefugl i familien finker. Den vilde kanariefugl ligner ikke ret meget den tamme kanariefugl, som vi kender.

Fuglen har allerede langt tilbage i historien været mennesket til opmuntring og fornøjelse p.g.a. hannens sang. Kanariefugle lever ikke i flokke, og derfor kan fuglen være alene i bur. Kanariefugle kan gøres tamme.

Kanariefugle som gasdetektorer

I tidens løb er mange kulminearbejdere omkommet ved kulilteforgiftning forårsaget af eksplosioner eller underjordiske brande. Da man i sin tid skulle finde frem til en pålidelig måde at spore den dødbringende kulilte på, faldt valget på fugle og mus, da disse smådyr reagerer stærkere på kulilteforgiftning end det er tilfældet med mennesker. Ved kulilteudvikling mistede de langt hurtigere bevidstheden og varskoede således i god tid om faren.

I 1911 blev der i Storbritannien vedtaget en lov der pålagde alle kulminer at have to finker eller to mus som redningsholdene skulle tage med sig i dybet hvis der opstod brand. Men musene faldt af og til i søvn i deres bure, og minearbejderne kunne ikke vide om dyrene var kulilteforgiftede eller blot var faldet i søvn. Finkerne blev derimod siddende på deres pinde når de sov, men faldt ned når de blev overmandet af giftige gasarter, og advarede derved minearbejderne. Til tider holdt man en iltflaske i beredskab til genoplivning af de forgiftede fugle.

Levetid: 10 år ( I fangeskab)

Vægt: 8,4 – 24 g

Længde: 10 – 12 cm

Vi har den lille den lille drilsyge papegøje flere steder på gården.

Undulaten er en lille papegøje, der stammer fra Australien. Arten er den eneste i slægten Melopsittacus. Der findes den lille australske undulat, det er dem vi har og den store engelske undulat, som er opdrættet mhp. udstilling.

Undulaten er en af de mest populære og bedst kendte stuefugle i Danmark, og det er ikke uden grund. De er selskabelige, intelligente, legesyge og aktive små fugle. Undulaten fungerer godt som ”børne-fugl”, fordi den er legesyg, aktiv, meget social og ret nem at passe og træne. Undulater er også generelt ret milde og blide af sind, og så er de sjove at betragte når de plasker rund i vand eller leger med deres legetøj. de er intelligente nok til at man kan træne dem, fx til at sætte sig på din finger, komme når du kalder, eller ”spille fodbold” med dig med en lille plastikbold. De er også i stand til at efterligne lyde, hvilket betyder, at de med øvelse og træning kan lære at tale. De findes i et utal af farvenuancer og forskellige aftegninger, selvom de grøn/gule nok er mest kendt.

Levetid: 5 – 8 år (I fangeskab)

Vægt: 30 – 40 g (Voksen, I det fri)

Længde: 18 cm (Voksen, I det fri)

Vi elsker marsvin, de er søde og sociale dyr. Og altid klar til at hygge. Vi har 3 huse udenfor hvor du kan besøge dem, de er altid lidt svære at fange, men med forsigtighed hurtighed lader de sig indfange. Marsvin er flokdyr og trives med med at være flere sammen. Drægtige hunner og unger har vi altid i stalden, først når ungerne har en hvis størrelse må man tage dem op. Men de er også super søde bare at kigge på den første tid.

Marsvinet stammer oprindeligt fra Andesregionen omkring det nuværende Bolivia, Peru og Colombia. Dyret har en vis lighed med svin, og navnet “marsvin” betyder “havsvin”, formentlig fordi dyret blev medtaget på skibe til Europa. Marsvin blev tidligere opdrættet til menneskeføde i Andesregionen og udgjorde en væsentlig kilde til protein i området, der er sparsomt med dyreliv egnet til menneskeføde. Marsvin spises stadig i dag i regionen.

Marsvinet er en gnaver og er et utroligt populært kæledyr, da det ved tilvænning kan blive meget tamt. De gemmer sig helst i huler og andre mørke steder, når de ikke er ude at søge føde. De har både veludviklet hørelse og lugtesans, og så snakker de meget.

Der findes flere forskellige pelstyper inden for arten; glathåret, hårløs, langhåret og ruhåret, der alle kan findes i en stor variation af farver og tegninger. Der findes langt over 30 forskellige racer.

Levetid: 4 – 8 år (I fangeskab)

Længde: 20 – 40 cm (Voksen)

Vægt: 0,9 – 1,2 kg (Han, Voksen)

Drægtighedsperiode: 59 –72 dage

Vi har to chinchillaer på gården de bor inde i stalden. Det er en han der hedder Butte og en hun der hedder Daisy. De bor ikke sammen da vi ikke ønsker unger.

Chinchillaen er overvejende nataktiv, men vores kan dog tit ses siddende fremme om dagen.

Chinchillaen er en gnaver fra Sydamerika, hvor de lever i huler og sprækker i klipperne i Andesbjergene. Dyrene holder sammen i store kolonier gerne med over 100 individer. Den vilde chinchilla er dog i dag stort set udryddet. som følge af rovdrift pga. dens fine pels. I dag opdrættes chinchillaer i pelsfarme og de holdes også som kæledyr.

Længde: 22 – 38 cm (Voksen)

Levetid: 10 år (I det fri)

Vægt: 370 – 490 g (Han, Voksen, I det fri), 380 – 450 g (Hun, Voksen, I det fri)

Vi har to neutraliseret hunkatte som har job på gården som musefangere med frihed, kost og logi til gengæld. De er et af de dyr som mange kender som et rigtigt bordegårdsdyr.

Nogle dage gider de at snakke, andre dage er de helst fri. De lever efter katte mottoet “Jeg er sgu min egen”.

Vi har en lille flok moskusander, de får et kuld ællinger i løbet af sommeren. En Moskusand ruger i ca 39 dage. Derefter kommer der de fineste små gule ællinger. Ællingerne spiser selv allerede første dag, hvor de også gerne bader med deres mor.

Moskusand er en fugl i andefamilien. Moskusanden hører naturligt hjemme i Mellem- og Sydamerika, men forekommer også i sydlige dele af Nordamerika.

Hos tamanden af moskusand er den nøgne hud over næbbet rødt og ikke sort som hos vilde ænder. Fjerdragten kan være både blå, brun og hvid, og vægten er højere.

Vægt: 4,6 – 6,8 kg (Han, Voksen, Tam), 2,7 – 3,6 kg (Hun, Voksen, Tam)

Kuldstørrelse: 8 – 16

Længde: 76 cm (Han, Voksen), 64 cm (Hun, Voksen, Tam)

Vi har en fin flok af Brahma høns, racen er kendt for sin store størrelse, sit elegante udseende og skønne temperament.

Den er blid og rolig af natur samt nem at gøre tam.

Brahma er en stor race, som har sin oprindelse i Asien, hvorefter der er blevet avlet videre på den i USA. Her var dens primære formål kødproduktion. De er også gode æglæggere. De producerer store flotte og gulbrune eller lysebrune æg.

Brahma hønen er rugevillg, men grundet hendes store størrelse, kan det ske, at hun træder æggene i stykker. Hvis det lykkes  ruger den på ægget i 21 dage før ægget klækkes, og der kommer små kyllinger.

Brahma haner kan blive op til 75 cm høje, men det er stadig ikke noget problem at holde dem bag et almindeligt havehegn, da de er så tunge.

Æg pr år: ca. 180

Vægt Hane: 3,5 kg – 5,0 kg

Vægt Høne: 3,0 kg – 4,5 kg

Æg vægt: ca. 55 g

Vi har de små charmerende zebrafinker flere steder på gården.

I naturen lever zebrafinkerne i store flokke. De er vidt udbredt over næsten hele det australske kontinent. Kun i de tørreste egne, i det indre af landet, mangler den.

Dens yndlingsområde er det åbne græsland, og altid i nærheden af vand. Australiens urbefolkning har altid brugt zebrafinken som vejviser. Hvis der var zebrafinker i et nyt område, kunne menneskene være sikre på også at finde vand.

Zebrafinker har været holdt i fangenskab i mange år, og hører med til tamfuglene. De bliver aldrig helt så tamme som eksempelvis kanariefugle og undulater, dog vænner de sig hurtigt til mennesker og trives fint i fangenskab. Zebrafinker er gennem årene blevet fremavlet i mange forskellige varianter, eksempelvis lysrygget, orangebrystet, sortkindet o.s.v. De oprindelige zebrafinker er grå, hunnen stort set ensartet grå, hannen har brun-gul underside og orange kindpletter.

Levetid: 2 – 3 år (I det fri)

Længde: 10 – 11 cm

Vægt: 12 g

Da vi ønsker at være med til at bevare de danske gamle landracer, er de fleste at vores høns Danske landhøns. Landhønen er også den danske nationalrace. Det er en livlig race som kræver meget plads, derfor kan du også møde dem alle steder på gården.

Danske landhøns er den eneste hønserace som stammer fra Danmark  og må siges at være et rigtigt bondegårdsdyr. Racen stammer fra de første høns, der kom til Danmark for over 2.500 år siden. Racen er meget robuste og modstandsdygtig over for sygdomme. De leverer kød i god kvalitet og er udmærkede æglæggere æggene er hvide. De er gode til at ruge deres æg ud, efter 21 dage kommer der små brun- og sortstribede kyllinger, hønen passer sine kyllinger godt.

Vægt Hanen 2 kg

Vægt hønen 1,75 kg.

Vægt æg 55 – 60 g

Æg pr. år ca. 170 stk.

Racen findes også i dværgform. Vi har en dværghøne på gården, hun bor mest i stalden.

Vi har to nymfeparakitter de hedder Anna & Jacob (selvom at vi tror at det er to hanner). De bor i det store voliere ude i gårdspladsen.

Der er det særlige ved nymfeparakitten, at den faktisk slet ikke er en parakit. Den er i virkeligheden i familie med kakaduerne, og somme tider kan man også se dem omtalt som nymfekakaduer. Den deler da også sin smarte frisure med kakaduerne, og den flotte fjerkam på toppen af hovedet har flere funktioner end blot at være smuk at se på. Man kan aflæse nymfeparakittens humør på hvordan fjerene sidder. Den fungerer derfor også som et praktisk kommunikationsmiddel, der giver artfællerne og dens mennesker mulighed for hurtigt at forstå, hvilken sindsstemning fuglen er i. Den lærer sjældent at tale, men den kan til gengæld godt lære at fløje små melodier. De er meget charmerende små fugle med et godt temperament.

Den kan i fangeskab blive omkring 17-18 år gammel, nogle gange ældre endnu.

Vægt: 70 – 120 g (Voksen)
Længde: 30 – 35 cm (Voksen)

I naturen lever nymfeparakitten som nomadiske flokdyr i store dele af Australien.

Vidste du, at…

• Nymfeparakitter kan være bange for mørke? Nogle kan blive meget bange om natten og reagere med noget, der ligner et angstanfald. Hvis din nymfeparakit er mørkeræd, så kan man hjælpe den til roligere nætter ved at sætte et lille lys op ved siden af buret.
• Nymfeparakitten kan fortælle hvordan den har det? Høje pip eller deciderede skrig er udtryk for, at den føler, at der er fare på færde eller at de er forskrækkede. De kan hvæse når de føler sig truede eller fortæller dig at du skal lade dem være i fred. Og de kan lave en skærende lyd med næbbet, der ligesom kattens spinden fortæller, at den er afslappet og har det godt.

Josafine er vores lille shetlandspony hun er født 01.05.2015. Hun er sød og lige præcis så fræk som en pony skal være.

Shetlandspony er en udbredt ponyrace, der stammer fra Shetlandsøerne nordøst for Skotland. Det er en lille pony, der som fuldvoksen ikke måler over 1,07 meter ved manken. På grund af sit hjemsteds barske livsbetingelser er det en langtlevende, hårdfør og stærk race, som både benyttes til ridning og som lastdyr.

Vi har et fint gåsepar på gården. Gåsen er kendt for et iltert temperament, og gaser kan være noget aggressive. Danske landgæs er dog gode til at tilpasse sig omgivelserne. Så vores gæs er vant til besøgenden men dog vagtsomme.

Land gåsen var et vigtigt husdyr i tidligere tiders bondesamfund. Den var billig at fodre på, gav godt kød samt dun og fjer. I 1888 var der i alt 214.000 gæs i Danmark. De fleste var af racen Dansk landgås, der dog senere blev fortrængt af større og hurtigere voksende udenlandske racer. Danske gæs har imidlertid overlevet hos hobbyavlere. Det formodes, at den Danske landgås stammer fra grågåsen.

Den Danske landgås findes i to farvevarianter. Den er ren grå eller grå- og hvidbroget. Den grå- og hvidbrogede gås er hvid i grundfarven med grå hals, ryg og sider. De fleste gæs har brune øjne, men den oprindelige øjenfarve var blå. Næbet er orangerødt, og der ses en hvid ring omkring næbroden.

Yngleperioden for den Danske landgås starter først i februar, hvor den laver en rede. Den begynder at ruge, når der er omkring 10 æg i reden. Gåsen har gode moderegenskaber.

Vægt Gås ca. 6 kg. 

Vægt Gasse ca.  7 kg. 

Æg vægt, mindst 140 g. 

Vi har en lille flok Sort Landænder, racen er rolig og har udpræget evne til fødesøgning under frie forhold.

Den Danske landand stammer sandsynligvis fra den Pommerske and. Racen kendes siden slutningen af 1800-tallet, men den har aldrig haft stor udbredelse, og den har i perioder været næsten forsvundet.

I 1800-tallet var tamænder udbredt på gårde i Nordjylland og på Fyn. Tidligere og i resten af landet sås ænderne derimod kun hos de mest velhavende bønder, på præstegårdene og på herregårdene, da tamme ænder skal fodres med meget korn og derfor er relativt dyre at fede op.

Racen findes i tre farvevarianter. Den forekommer som hvid, vildtfarvet og sort med hvidt bryst.

Den Danske landand har i nogen udstrækning bevaret yngelplejeinstinktet, men racen er knap så frugtbar som andre anderacer. Dødeligheden hos ællinger er lav.

Vægt And  ca. 3 kg.

Vægt Andrik ca. 3,5 kg.

Vægt æg ca. 70 g. 

Normalt producerer den Danske landand mellem 60 og 100 æg på en sæson, men den kan producere op til 200 æg/år, hvis æggene fjernes løbende.

Ande æg bruges i madlavning. Må dog ikke spises rå.

Vores store gris Charlotte er en bevaringsværdige Sortbroget dansk landracegris. Racen har været tæt på at uddød, bestanden er i dag voksende grundet et solidt avls arbejde.

Den nuværende bestand af sortbrogede svin stammer dels fra det gamle danske landsvin, dels fra en begrænset import i 1930 af Glouchester Old Spot. Racen har aldrig haft stor udbredelse i Danmark, bl.a. fordi sortbrogede grise ikke havde samme højtydende produktionsresultater, som de forædlelde produktionssvin. Aftagere af Sortbrogede sogrise var fortrinsvis producenter af smågrise, som værdsatte de sortbrogede søers gode moderegenskaber og hårdførhed.

En stor del af de sortbrogede grise har “halstitter” – et par brusklapper på halsens underside, som undertiden kan iagttages på billeder af middelaldergrise.